Hvis I står foran eller midt i en skilsmisse og har brug for hjælp og støtte til, at navigere i denne svære tid, kan vi hjælpe jer med, at skabe en god dialog, bearbejde braste drømme og sikre en stabil fremtid for jer hver især og for jeres børn.
En skilsmisse er ofte en af de mest udfordrende og følelsesladede perioder i livet. Udover de praktiske og juridiske aspekter kan det også være en overvældende emotionel byrde. Drømme om en fælles fremtid kan pludselig blive knust, og det kan være svært, at navigere i den nye virkelighed.
Skilsmisseterapi kan være en hjælp til, at afvikle den følelsesmæssige relation. Vi kunne driste os til, at kalde forløbet at ’af elske’. Et forløb med hjælp til, at håndtere de følelsesmæssige konsekvenser som et opbrud i familien kan afstedkomme.
Her på klinikken møder vi ofte par som ikke er enige om, at skulle skilles, der ligger måske lange perioder med skænderier, brudt kontakt, ophørt seksualitet ja sågar utroskab bag.
Den ene part har måske taget tilløb længe og nu står den anden part uforstående tilbage.
En skilsmisse kan resultere i hjertesorg og bitterhed som igen kan fører til årelange og opslidende magtkampe – Både før, under og efter skilsmissen.
Vi har set eksempler på par som har besøgt os her på klinikken 15 år efter at de er blevet skilt men kampene er aldrig sluttet – Igennem et skilsmisseforløb kan vi hjælpe jer med, at få afsluttet forholdet på en respektfuld måde.
Hvordan foregår skilsmisseterapi?
Skilsmisseterapien er forskellig fra traditionel parterapi hvor fokus er på udvikling af forholdet.
Fokus i Skilsmisseterapien derimod er, at hjælpe jer med at komme videre med hver jeres liv under og efter skilsmissen.
Som terapeut hjælper jeg jer med, at lære at håndtere følelser som sorg, vrede og frustration for at kunne få sagt farvel til det som var – Kunne indgå i en konstruktiv dialog om, at få lavet de aftaler som uundgåeligt skal laves også når I ikke er enige om, at skulle skilles.
Hvornår er nok, nok..
Der kan være mange årsager til, at det er tid til at blive skilt og ikke længere vælge traditionel parterapi som værktøj til, at vække kærligheden gennem god kontakt og en tryg relation.
Der findes ikke noget rigtigt eller forkert men helt basalt kan usunde mønstre, psykisk eller fysisk vold, misbrug osv være årsager hvor løsningen kan være skilsmisse.
En anden årsag kan være at I slet og ret oplever at være vokset fra hinanden – I er måske kommet til et punkt hvor I bar ikke gør hinanden noget godt mere. Man slider på hinanden.
Det er lidt som hvis man prøver at skue et låg på som ikke passer på flasken. Du kan godt blive ved med at stå og skrue løs – og evt sige at den ene har fejl – eller den anden har fejl – Man er nød til at gøre hinanden forkerte, når tingene ikke fungere – Men måske passer man bar ikke sammen mere.
Skilsmisseterapi er for jer som gerne vil have hjælp til, at få sagt ordentligt farvel til det som var og goddag til det som venter.
Hvad kan vi forvente:
I forløbet kan jeg som terapeut hjælpe jer med, at se og høre hinanden, træffe de gode beslutninger omkring børn, økonomi og ikke mindst at håndtere sårbare følelser så ikke reaktive følelser forplumrer det, at få afsluttet det som var på en ordentlig og respektfuld måde.
Et konfliktfyldt parforhold eller en konflikt fyldt skilsmisse rammer ofte hele familien også børnene.
Det behøves heldigvis ikke være sådan – I kan som de voksne vælge, at tage ansvar for situationen og klart vise og signalere til børnene, at selv om det her er svært så kan de stole på, at I som de voksne nok skal løse det, træffe de gode beslutninger og sætte nye rammer op.
I skilsmisseterapienkommer vi omkring alle de svære emner og I får værktøjer til, at tage børne med igennem denne svære tid så de ikke efterlades med følelser af, at skulle tage et stort ansvar på sig.
Jeg hjælper jer bla. med at lave aftaler om:
- Hvornår fortæller vi børnene det
- Hvordan fortæller vi børnene det
- Hvad fortæller vi børnene osv osv.
Men også emner som; Hvordan fastholder vi den gode dialog så vi fortsat kan være både respektfulde og gå med selvrespekten i behold.
Statistikken siger:
Uden en ordentlig og respektfuld afslutning med mulighed for, at lære sig selv bedre at kende er risikoen for at tage egne ’dårlige vaner’ eller uhelede sår med sig videre i livet.
Det triste resultat er at 49 pct af dem som bliver skilt fortryder efter 5 år.
Derfor anbefaler jeg ofte at I ved siden af Skilsmisseterapien starter et individuelt forløb hver især for, at få bearbejdet følelser, lære uhensigtsmæssige mønstre at kende og få hjælp til evt at håndtere gamle måske fortrængte følelser så du ikke risikere at bringe disse u ventilerede følelser med videre.
I er velkommen til at ringe
Det kan være svært at finde den rette terapeut alt imens I står mit i parforholdets måske største krise.
I er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende samtale om spørgsmål som er vigtige for jer inden I opstarter det egentlige forløb.